Er der noget, vi kan gøre bedre? Lad os bygge den bedste app sammen.

Vi er her for dig

Få svar på dine spørgsmål

Vi vil rigtig gerne have, at du får den bedste oplevelse med My Planio. Derfor har vi samlet de mest almindelige spørgsmål lige her, så du nemt og hurtigt kan finde svar på det, du måske er i tvivl om. Vi tror på, at god hjælp er personlig og let at finde, og vi håber, at du finder, hvad du leder efter. Og hvis du ikke gør, sidder vi altid klar til at hjælpe dig.

Hjælp til dig

Spørgsmål og svar om My Planio

Her er en liste over de spørgsmål, vi ofte får. Hvis dit spørgsmål ikke er på listen, så husk, at du altid kan skrive til os. Vi elsker at høre fra dig og svarer personligt inden for 48 timer i hverdagene.

Hvordan installerer jeg appen?

Du kan nemt hente appen der, hvor du normalt henter dine apps. Den findes både til iPhone i App Store og til Android i Google Play Butik, så du hurtigt kan komme i gang med at skabe mere ro i din hverdag.

Jeg har en god idé til en funktion, hvad gør jeg?

Så vil vi utrolig gerne høre den! My Planio bliver bygget af idéer og feedback fra mennesker som dig. Hvis du har et forslag, der kunne gøre en forskel, så send os endelig en mail med dine tanker. Det er den slags, der gør appen bedre for alle.

Jeg tror, jeg har fundet en fejl i appen.

Tusind tak, det er en kæmpe hjælp for os. Vi gør alt, hvad vi kan, for at fange alle fejl, men der kan gemme sig nogen, vi ikke har opdaget. Hvis du oplever noget, der driller, vil vi blive rigtig glade for en mail. Beskriv gerne, hvad du gjorde, og hvad der skete, så kan vi meget hurtigere finde en løsning.

Hvem svarer, når jeg skriver til jer?

Når vi siger personlig support, så mener vi det. Det er os fra teamet, der læser og svarer på din mail. Vi bruger ikke robotter eller standardsvar, for vi tror på, at den bedste hjælp kommer fra rigtige mennesker. Du kan forvente et personligt svar inden for 48 timer på hverdage.

Findes der en guide til at komme i gang?

Lige nu har vi en kort guide her på hjemmesiden, der viser appen i brug, og vi arbejder på at lave en endnu bedre introduktion direkte i appen. Vores bedste råd er dog at prøve sig lidt frem. Og hvis du sidder fast, så ved du, hvor du kan finde os - vi hjælper dig gerne videre.

Bruger I cookies eller sporer I mig?

Nej, som udgangspunkt ikke. Vi kan slet ikke fordrage de der pop-up-bannere eller følelsen af at blive overvåget. Vores tilgang er helt enkel:

På hjemmesiden bruger vi ingen cookies. Vi tæller kun besøg 100% anonymt, så vi ved, om nogen læser med, men ikke hvem.

I appen er det dig, der bestemmer. Vi sporer absolut intet, medmindre du aktivt giver os lov til at indsamle brugsdata for at forbedre appen. Det er helt frivilligt.

Kort sagt: dit privatliv er beskyttet, og du bestemmer selv. Læs mere i vores privatlivspolitik.

Hvordan sletter jeg min konto?

Du kan slette din konto direkte i appen, under indstillinger. Tag endelig fat i os, hvis du har brug for hjælp på vores support@minplanio.dk.

Klar til mere ro?

Prøv My Planio i dag